Blog: IEM Dallas 2025: Hvad lærte vi forud for majoren?



Foto: Stephanie Lindgren (Vexanie), BLAST

26.05.2025

Af: Jonas Hagemann Jensen

Austin Major står for døren. Der er lidt over en uge til turneringsstart, og som opvarmning var de store hold med ved IEM Dallas. Der var comeback til legenden ‘S1mple’, der dog ikke gjorde den store forskel for FaZe, Falcons tabte igen til Vitality, MOUZ nåede en finale for første gang siden BLAST Open i Lissabon og Vitality vandt igen.

‘ZywOo’ er den bedste spiller i verden i øjeblikket. Der er ikke så meget andet at sige til det. En 1.51 rating i finalen er vanvittigt. Vitality virker tæt på at være det perfekte lineup, og de står i den grad stærkt forud for Majoren. De laver ingen fejl og foretager konstant de rette valg i tilspidsede situationer. ‘Ropz’ har bare opgraderet holdet endnu mere, og hans lurk plays er en fryd at se på.

Falcons ligner det eneste hold, der kan presse Vitality. Danny ‘zonic’ Sørensens mandskab ser også imponerende stærkt ud, og ‘M0nesy’, ‘niko’ og især ‘TeSeS’ virker til at være i topform til majoren. Det er dog bekymrende, at Falkene simpelthen ikke kan slå Vitality, og man kan frygte for danskerne på Falcons, at andre hold vil regne dem ud og true dem, inden Falcons lykkes med at få bugt med bierne hos Vitality.


Foto: Stephanie Lindgren (Vexanie), BLAST

MOUZ er et sikkert bud på et top 5-hold i verden, men det har knebet med at vinde turneringer og nå finalerne. På trods af dette, er MOUZ placeret som nummer to i verden på VRS-rankingsystemet. Det er gode tegn, at ‘sycrone’ og hans mandskab nåede til finalen, men der er noget mangel på individuel firepower hos musene stadigvæk.


Billede: Diana Duarte, BLAST. (’torszi’ og ‘Xertion’, MOUZ)

Det var kun 'spinx', der leverede en rating på over 1 i finalen. ‘Jimpphat’ er stadig en skygge af sig selv, mens ‘torszi’ og ‘XertioN’ er de eneste spillere i top 10 over de bedst præsterende i de sidste tre måneder. ‘Jimpphat’ er uden for top 30!

FaZe crashede ud allerede i gruppespillet efter nederlag til Liquid og Heroic. ‘Karrigan’ har noget af en opgave på hånden for at gøre sit hold klar til Majoren. Det så alt andet end overbevisende ud, og FaZe skal håbe, at ‘rain’ kommer til Austin i topform, at ‘S1mple’ finder sit verdensklasse niveau frem, at ‘karrigan’ rammer alle sine kald og at ‘EliGe’ og ‘Frozen’ fragger som aldrig før. Med andre ord, alt skal gå perfekt for FaZe for at den så stolte organisation skal have en chance ved majoren.

Vi fik mange svar ved turneringen i Dallas, men en major lever sit eget liv, og alt kan ske. Vitality er kæmpefavoritter til at vinde turneringen og cementere sig selv som en af de bedste lineups i historien. Og det er den slags historieskrivning, der altid kan gå galt ved Majors.

Falcons er på en mission om at vinde titler hjem til Saudi Arabien, Team Spirit kommer som sultne ulve med en ‘donk’ på mission, MOUZ kan pludselig komme i finaler og ‘S1mple’ er med ved en Major igen. Vi er der for at følge det hele i juni, og husk, at vi viser det hele på PLUTO TV.

     
Næste live: Austin Major: 3. juni kl. 16.00 Forside
Kalender