Danskerbrag ved Austin Majoren



Foto: Stephanie Lindgren (Vexanie), BLAST (F1KU, OG)

05.06.2025

Af: Jonas Hagemann Jensen

Det måtte jo ske før eller siden, men det sker så i dag. 19.30 tørner OG or NRG sammen ved Majoren i Austin, og det bliver med Retake Media hele vejen til at dække kampen. Danske ‘br0’ spiller for det amerikanske hold NRG, mens ‘nicodoz’, ‘Buzz’ og ‘Chr1zN’ stiller op for den danskejede organisation OG. 

OG kommer nok med størst selvtillid til kampen efter man fuldstændig satte TYLOO på plads i 1-1-bracket-kampen i går aftes. ‘Nicodoz’ virker i sit livs form, og det bliver spændende at se, om han kan fortsætte takterne, og bliver ved med at få plads af lederen ‘Chr1zN’ til at lave sine plays.

NRG vandt det amerikanske derby over Complexity i går, og det er de lignende resultater de to hold imellem, der gør, at vi står med et danskerbrag i aften. Alexander ‘br0’ Bro har også vist sig at være i fremragende form for NRG - især i den første kamp ved majoren viste danskeren sig frem som den helt store profil på holdet - og demonstrerede hvorfor han har været en del af det danske storhold Astralis.

Netop Astralis-vinklen kan man lægge ned over opgøret, hvor både ‘Buzz’ og ‘br0’ har brændt sig på den danske organisation, men nu søger succes andetsteds med deres respektive hold. Hverken ‘nicodoz’ eller ’Chr1zN’ har tidligere spillet for Astralis, men har gået deres egne veje i forsøget på at opnå professionel succes i CS. ‘Nicodoz’ var for eksempel en del af det hedengangne Copenhagen Flames, der på et tidspunkt var dansk CS’ førsteudfordrer til Astralis, mens ‘Chr1zN’ har taget den lange vej gennem en række talenthold.

Vinderen af kampen kvalificerer sig direkte til Stage 2 ved Majoren, mens taberen skal forsøge at redde livet i en afgørende kamp fredag.

Det bliver en stor aften for dansk CS, og vi håber det bliver et brag af en kamp!
           
BLAST Bounty: 5. August