Portræt: Karrigan - den legendariske IGL



Foto: Stephanie Lindgren (Vexanie), BLAST (Karrigan)

3. juni 2025
Af: Jonas Hagemann Jensen

Finn ‘karrigan’ Andersen er en professionel Counter-Strike-spiller fra Danmark, født den 14. april 1990. Han er bredt anerkendt som en af de bedste "in-game leaders" (IGL) i Counter-Strike-historien på grund af hans strategiske sans og evne til at lede forskellige hold til succes.

Han har en lang karriere inden for Counter-Strike, der strækker sig fra Counter-Strike 1.6, over Counter-Strike: Global Offensive (CS:GO), og nu i Counter-Strike 2 (CS2). Han har spillet for flere fremtrædende hold, herunder Astralis, Team SoloMid, mousesports og FaZe Clan, hvor han i øjeblikket spiller.

Karrigan har vundet adskillige store turneringer, herunder en CS:GO Major (Antwerp 2022) og IEM Grand Slam (Sæson 4). Han er også kendt for at være den ældste Major-vinder og den første spiller til at vinde top-tier LAN-turneringer i tre forskellige versioner af Counter-Strike (1.6, CS:GO og CS2).

Tiden hos Astralis

‘Karrigan’ var en del af det oprindelige Astralis, og han var således med til at disrupte CS-verdenen ved at skabe en spillerejet organisation, der endte med at blive en kæmpe succes. Det blev dog også en tid hos Astralis med en masse lige-ved-og-næsten oplevelser, og i 2016 sluttede forholdet mellem Astralis og ‘karrigan’. 

Finn ‘karrigan’ Andersen var også en af hovedrollerne i den meget berømte DR-dokumentar om Astralis, hvor man også hurtigt kunne fornemme, at alt ikke var fryd og gammen mellem ‘karrigan’ og organisationen.

Det gjorde formentlig endnu mere ondt, at han blev vraget i Astralis blot et par måneder inden den danske organisation startede deres suveræne stime i Counter-Strike og vandt alt, hvad der kunne vindes.

Det viste sig at være en god beslutning for alle parter, da ‘karrigan’ endte hos FaZe Clan og Mousesports med stor succes. Og man kan vel ikke sige FaZe Clan uden at tænke på den legendariske IGL.  

FaZe Clan og ‘karrigan’

“Finalen var meget speciel for mig, da det var vores 2. finale med dette hold og anden gang, vi mødte Astralis i finalen. Så vi var meget opsatte på en revanche, og det må man så sandelig sige, vi fik. Selve finalen var meget intens, og det synes jeg også, man kunne mærke både som spiller og tilskuer. Så det var en meget unik oplevelse, og jeg er glad for, vi endelig fik sat en stopper for Astralis.”

Sådan lød det fra ‘karrigan’ i 2017 efter FaZe Clan til Jyllands-Posten vandt Starladder Sæson 3 i Kiev. Og det var således også startskuddet for ‘karrigans’ lederskab hos den amerikanske CS-organisation FaZe. ‘Karrigan’ og FaZe Clan har gået så grueligt meget igennem sammen og i 2018 blev den legendariske IGL faktisk bænket i den amerikanske organisation. Det blev til to års pause hos FaZe, inden Finn Andersen var tilbage i lederrolen, og siden har FaZe været en af de absolut bedste CS-hold i verden.

Især i 2022 og i 2023, var FaZe helt suveræne, og Major-sejren i 2022 i Antwerpen er vel karrierens højdepunkt for ‘karrigan’ - samtidig blev han den ældste major-vinder nogensinde. Det var længe et samtalepunkt i CS-kredse, at ‘karrigan’ ikke havde vundet en major i sin karriere, og det var da også en lettelse for den rutinerede leder endelig at vinde majoren.

“Du må aldrig give op, uanset hvor hårdt livet rammer dig. Alt jeg ville i mit liv, var at skrive historie, tage et internationalt hold og vinde en major, og vi **** gjorde det. Jeg er stolt over at kalde de her drenge mine holdkammerater, og jeg er bare så glad for at være, hvor jeg er. FaZe er min familie.”

CS2-tiden har været lidt sværere for det amerikanske hold. Det startede ellers fremragende med flere turneringssejre fra efteråret 2023 og frem til april 2024, men siden da har resultaterne ladet meget tilbage at ønske. Og da man så mistede ‘ropz’ i januar 2025 var det signalet om, at organisationen skulle starte forfra og opbygge holdet til succes igen. FaZe erstattede ‘ropz’ med amerikanske ‘ELiGE’, men det er nok karrierens hidtil største udfordring for danskeren at få FaZe tilbage til den absolutte top.

Tiden hos MOUZ

Mousesports blev et tiltrængt ophold i ‘karrigans’ karriere. Det blev ligesom et kickstart til den moderne ‘karrigan’, hvor han fik muligheden for at udfolde sig for alvor. Her skabte han sit eget hold, og han leverede et fremragende 2019 hos den tyske organisation.

Her skabte ‘karrigan’ ‘frozen’ og ‘ropz’ som elite-spillere. Og tog dem til det niveau, der gjorde, at FaZe fandt dem interessante for deres organisation. Især sejren ved ESL Pro League i 2019 var imponerende, og fortalte omverden, at ‘karrigan’ var tilbage på scenen.  


           
BLAST Bounty: 5. August