FaZe færdige ved Majoren - Semifinalerne venter


21.06.2025
Af: Jonas Hagemann Jensen


Foto: Michal Konkol (ishootesport), BLAST (karrigan)

Så gik den ikke længere for danske Finn ‘karrigan’ Andersen og hans FaZe-mandskab, der ellers leverede over forventning ved turneringen. Men The MongolZ viste sig at være for stor en mundfuld for det aldrende FaZe-mandskab, der tabte 2-0 til det unge mandskab fra Mongoliet.

‘Karrigan’ var ellers den bedst præsterende spiller for FaZe, men hans 1.07-rating over to maps var altså ikke nok til at konkurrere, og FaZe tabte både på Mirage og Anubis. Det virkede også til at grænsen blev nået for ‘S1mple’, der ellers lavede et imponerende comeback til tier 1 CS.

Hos The MongolZ var det ‘910’ og ‘Senzu’, der imponerede, og det bliver spændende at se, om det unge mandskab kan gå hele vejen i Austin. FaZe går nu ind i en player break, hvor der skal træffes beslutning om, hvordan holdet skal sammensættes på den anden side af sommerferien.

Tidligere fredag aften satte det franske storhold Vitality, NaVi på plads, og det er efterhånden svært at se, hvem der skal stoppe ‘ApeX’, ‘ropz’, ‘mezii’, ‘FlameZ’ og stjernen ‘ZyWoO’ fra at vinde majoren. Det skal MOUZ forsøge i semifinalen i aften kl. 20 efterfulgt af semifinaleopgøret mellem overraskelsen fra paiN og netop the MongolZ.

Tune ind fra 19.30 på PLUTO TV!

Læs også: Karakterer: Sådan klarede danskerne sig ved Majoren

           
BLAST Bounty: 5. August