Optakt til BLAST.tv Austin Major 2025




14.05.2025

Af: Jonas Hagemann Jensen

Det er Major-tid i Counter-Strike-universet, og denne gang skal slaget stå i USA - nærmere bestemt i Austin, Texas, hvor 32 hold skal kæmpe om en præmiepulje på 1,25 mio dollars. Det er igen uden deltagelse fra Astralis, der kæmper for at samle stumperne med Rasmus ‘HooXi’ Nielsen som kaptajn, og komme tilbage til den absolutte verdenstop.

Til gengæld, er der mulighed for at se masser af Counter-Strike i absolut verdensklasse fra den 3. til den 22. juni. Der er også masser af historier at kigge på frem mod majoren: Den ukrainske legende S1mple debuterer i en officiel turnering med FaZe Clan, kan ApeX, ZyWoo og resten af Vitality-drengene tage de første skridt mod endnu en Grand Slam og får danskerne på Falcons endelig skovlen under franskmændene og vinde deres første major med det nye lineup?

S1mple er tilbage!


Det er en legende, der gør comeback på den helt store scene i juni. Men der er virkelig også store spørgsmålstegn ud fra ‘S1mple’, der længe har været berømt og berygtet for sine opdateringer på sociale medier, hvor det virker som om, der er blevet foretaget nogle tvivlsomme valg på det seneste. Det er i hvert fald ikke i Counter-Strike, at timerne er blevet lagt.

Finn ‘karrigan’ Andersen har været desperat for at få sit FaZe-mandskab til at levere, og det er kontroversielt, at man har valgt at introducere S1mple til holdet så kort tid før majoren. ‘Karrigan’ er vel nok den bedste IGL nogensinde, så hvis nogen skulle overpræstere ved majoren, er FaZe et godt bud.

Vitality er storfavoritter


Det franske storhold har ikke set sig tilbage siden signingen af ropz fra FaZe tidligere på året. Der er ingen, der kan nå Apex, ZyWoO, ropz, mezii og FlameZ til sokkeholderne. Danskerholdet Falcons har været tæt på, men til syvende og sidst har alle andre vist sig at være chanceløse, når det kommer til de afgørende øjeblikke i finalerne.

Det er imponerende, hvad Vitality har gang i denne sæson, og de virker ustoppelige, når de er på serveren. Man snakker ofte om æraer i Counter-Strike; Astralis havde sin fra 2017-2021, hvor danskerholdet vandt alt, der kunne vindes, og man kan med rette begynde at kalde 2025 for starten på en potentiel Vitality-æra.

Danskerfest i Austin


Der er mange, der beskriver dansk CS som værende i en dyb depression. Og det er da heller ikke forkert, at flagskibet i form af Astralis er langt fra toppen. Men der er altså mange danskere med i Austin, og vi ser frem til at følge ikke bare danskerne i Falcons, men også Chr1zN, Buzz og nicodoz hos OG, br0 hos NRG og naturligvis Karrigan.

For at sætte det i perspektiv, har Danmark lige så mange deltagere med ved majoren som Frankrig og det er vel kun brasilianerne og russerne, der kan sige, at de dominerer antallet af deltagere ved turneringen.

Du kan følge hele turneringen på Pluto TV og hos Retake Media fra den 3. juni.



     
Næste live: Austin Major: 3. juni kl. 16.00 Forside
Kalender